Foredrag
Foredrag
Jeg tilbyder at holde foredrag om forskellige emner inden for demensomsorgen. I vælger hvilke emner, I ønsker belyst eller debatteret, og dermed kan I få skræddersyet foredrag til netop jeres behov.
Foredrag er velegnet til f.eks. pårørendeaftner og kan give et godt afsæt til en åben og ærlig snak i rummet om de dilemmaer og problemer, man kan opleve som pårørende til et menneske med demens.
Et foredrag kunne være:
”Kommunikationen, når demensen har taget ordet.”
At være pårørende til et menneske med en demenssygdom, kan føles livsforandrende. Relationen til det menneske er den samme, men måde I er sammen på kan forandre sig. I skal måske gøre tingene lidt anderledes end I plejer eller I ønsker måske at fokusere på noget andet end I tidligere har gjort.
Måske bliver jeres samtaler anderledes, fokus ændrer sig med tiden, ord forsvinder eller bliver erstattet. Oplevelser I sammen har haft i går er måske glemt og det kan efterlade jer et usikkert sted. I skal i fællesskab finde nye måder at snakke sammen på.
Hvordan I finder håbet og jeres egen vej inde i den nye kommunikationslabyrint og hvilke overvejelser, I skal gøre jer undervejs, er noget af det, jeg berører i dette foredrag.
Al adfærd er kommunikation.
- Ved at opnå bevidsthed får du mulighed for at gøre noget andet, end du plejer.
- Få klarhed og en snak om forskellige dilemmaer som pårørende til et menneske med demens.
Klienter i privat praksis.
Jeg modtager også klienter i min private praksis i Slangerup og her tilbyder jeg to forskellige tilgange.
Terapeutiske samtaler:
Med den Emotionsfokuseret forsknings – og evidensbaseret tilgang, vil du hurtigt mærke forandringer i dit psykiske velbefindende. Vi arbejder, ud fra det der fylder mest for dig, når du er til stede i min klinik. Jeg er fænomenologisk i min tilgang og har derfor ikke på forhånd defineret din vej, da vi finder meningen og forståelsen sammen.
Jeg har erfaring med klienter med forskellige problematikker.
Da jeg har specialviden indenfor demensområdet, vil klienter der har en demenssygdom tæt på liv, med fordel kunne kontakte mig. Du kan både selv leve med en demenssygdom, være ægtefælle, pårørende eller nær ven. Jeg vil i disse sessioner kunne give dig en blanding af vejledning og terapi. Vi beslutter i fællesskab, hvad der giver bedst mening for dig i nuet.
Trykterapi:
Lever du med stress, uro eller på anden måde et presset nervesystem, kan jeg tilbyde trykterapi.
Her ligger du fuldt påklædt på min briks og jeg trykker dig på krop og led i en bestemt modus, så du derigennem får hjælp til at få dit nervesystem reguleret.
Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om mine foredrag, sidder jeg klar til at hjælpe dig.